SOM DET KAN SIGES [172] OM ISLAMISME, OM DØDEN… OG OM AT VÆRE PERFEKT

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Læserbrev stilet til den franske regering fra 1.000 anonyme, franske militærfolk i tidsskiftet ’Valeurs Actuelles’ i maj: Flere af os har kæmpet i Afghanistan, Mali og Den Centralafrikanske Republik. Vi har mistet kammerater, der har ofret deres liv for at bekæmpe den islamisme, I falder på knæ for herhjemme.

Den 85-årige amerikanske filminstruktør Woody Allen: Jeg er ikke bange for at dø, jeg har bare ikke lyst til at være der, når det sker.

Præsten Preben Kok i interview med Kristeligt Dagblads Else Marie Nygaard i forbindelse med hans nye bog ARVEGODS: Jeg giver udtryk for, at man ikke kan leve et perfekt liv, og at jeg også laver fejl. Det er ikke kun børn, der spilder, og når jeg hører, de siger, at de har ’lavet en morfar’, ved jeg, at jeg har sat et niveau, hvor de kan være med.