MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Forfatteren Trine Engholm Michelsen i sin bog STORFYRSTINDEN om den i Danmark ukendte modstandskvinde Jutta Graae [Agent 7442 i England], som en særdeles aktiv kvinde i modstandsbevægelsen, der modarbejdede Danmarks neutralitetspolitik under Anden Verdenskrig gengivet i Kristeligt Dagblad: I nutiden anser alle Jutta Graaes handlinger for at være moralsk gode, men det interessante er, at hun i sit forsvar for demokratiet endte som civil ulydighed og i sin aktivisme faktisk underminerede den danske stat og Folketinget. Vi taler i dag om, at demokratiet er under pres, samtidig med at vi spørger os selv, hvor langt vi kan gå for at beskytte det.

Winston Churchill, da han var Storbritanniens marineminister, i en radiotale før starten af Anden Verdenskrig: Enten er man for ’demokratierne’ eller ’despoterne’. Neutralitet er reelt en støtte til Hitler.

Sceneinstruktøren Katrine Wiedemann i klummen ’kulturen på kanten’ i Kristeligt Dagblad om Marianne Stidsen, der vover at stå i mod den politiske korrekthed der hersker overalt: Marianne Stidsen kan med sin afgang puste til en nødvendig debat, ikke bare om universitetsmiljøet, men om, hvorvidt identitetspolitikken og politisk korrekthed truer med at skabe en degeneration i vores kultur. Om vi ender med at være en kultur, der opnår det modsatte af, hvad den vil, ved ikke at have plads til modstridende synspunkter. En mytisk, uforståelig kultur, en krigerkultur, der river ned frem for at bygge op. En kultur, der ikke vil i dialog, der ikke vil lære noget af sine modstandere og heller ikke af egne fejl.