MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

35-årige Mustafa Pansjiri, flygtning fra Afghanistan, nu politibetjent i Sverige til Kristeligt Dagblads Johan Varning Bendtsen om landets store flygtningeproblem: Det absolut største problem er helt grundlæggende, at Sverige har overskredet sit integrationspotentiale for længe, længe siden. Jeg er overbevist om, at der er grænser for, hvor mange mennesker fra andre lande og kulturer man kan tage imod, og samtidig formå at absorbere dem ind i samfundet på en måde, der er tilfredsstillende for både majoritetssamfundet og for de nyankomne. I hvert fald hvis man ønsker, at de skal blive selvforsørgende og på sigt forstå kulturen og landet, de er kommet til. Der har Sverige i mine øjne, taget imod alt for mange mennesker på al for kort tid.

Dronning Margrethe i interview med B.T. i 1990: Jeg er ekstremt bange for at blive ’tante-agtig’. Jeg tror nok, der bor egenskaber i mig, der kunne gøre, at jeg blev en kedelig, gammel moster, hvis jeg ikke passer på.

35-årige Mustafa Pansjiri, flygtning fra Afghanistan, nu politibetjent i Sverige til Kristeligt Dagblads Johan Varning Bendtsen om landets store flygtningeproblem: Jeg plejer at joke med, at Sverige er fredsskadet. Man har haft fred i 200 år, og derfor tager man mange ting for givet. Alle rettighederne for eksempel. Men jeg ved, hvad alternativet er, hvordan livet er i Afghanistan. Jeg forsøger at holde fast i, at der rent faktisk er noget på spil. Men forstår du ikke, hvorfra tilværelsens gode ting kommer, så forstår du heller ikke, hvad du risikere at miste. Og så er det måske for sent den dag, du indser, at du rent faktisk er nødt til at kæmpe for dem.