MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

’Den Vilde’ til politiets efterforskningsleder i bornholmske Kirsten Sonnes kriminalroman af samme navn, som har omdrejningspunkt på de ’indespærrede’ bisoner i Almindingen: For mig er dyrene de vigtigste. Fatter du ikke det? De er vigtige, fordi de ikke kan forsvare sig. Og når man holder dem i fangenskab bag et hegn, så laver man en dyrepark, og så har man en pligt til at passe dem. Det siger vores lov. Det gælder også, selv om området er større. Naturforsøgets område på Mols er meget større. Det er også bare dyrplageri. De har haft mindst hundrede politianmeldelser. Også fra fagfolk. Fra mennesker!

Billedkunstneren og forfatteren Henrik Have [*1946 i Gladsaxe +2014 i Hvide Sande] i et forord til sine seks havebogsanmeldelser i Victor B. Andersens Maskinfabrik april 2004: Det blæser! Hold kæft hvor det blæser. Når min store ask ud til vejen kan bevæge stammen 15 cm i tre meters højde, så blæser det sgu. Det er nu vi skal ud og holde øje med om landmændene lader deres marker ligge hvor de ligger eller om vi skal finde dem i vores postkasser, guldure og høreapparater og melde dem bortkomne til landbetjenten … Nej, det blæser stadig for meget, men så kan jeg jo give mig til at anmelde bøger, beskrive et tilfældigt møde i en petriskål mellem en maskinhandler og en anlægsgartner … hvem vil ikke gerne instrueres i hvorledes man holder på en møggreb, hvad enten man er nonne eller ej? Og så i disse rentetilpasningstider hvor nye unge huskøbere betaler et par millioner for at gå på røven? Det skal der nok komme brøndkarse ud af. Men godt vi har forlagene og deres havebogsredaktører. Godt vi har store internationale bogmesser, hvor man kan gå sammen med andre forlag og samtrykke i Kina for en femmer.

Tyske Sahra Wagenknecht, uddannet nationaløkonom, forfatter og siden 2009 været medlem af Den Tyske Forbundsdag for Venstrepartiet Die Linke, som hun også har repræsenteret i EU 2004-2009 i sin debatbog DE SELVRETFÆRDIGE: I USA er den forventede levealder for kvinder og især mænd fra den gamle middelklasse og arbejderklassen faldet i årevis. En af grundene er de mange ’desperationsdødsfald’ … det forandrede arbejdsmarked er årsag til denne elendighed. Ansatte, der før kunne leve et anstændigt liv uden en universitetsuddannelse, har i dag ikke længere de samme muligheder. Økonomer peger på, at reallønningerne for den fattigste halvdel af den amerikanske befolkning ikke er steget i de seneste 50 år, og at hvide mænd uden universitetsuddannelse i perioden fra 1979 til 2017 har tabt cirka 13% af deres købekraft. Det, der slår folk ihjel, er ”at de er fortvivlet over, at et godt og enkelt liv ikke længere er muligt”.