MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Professor Frederik Stjernfelt, der i 2019 fik konstateret kræft i halsen, i interview med Kristeligt Dagblads Jeppe Schropp: Jeg er tilhænger af oplysningstiden og dens tænkere, og i det synspunkt ligger en art langsigtet optimisme. At man opfatter menneskeheden som under udvikling, og at den er præget af fremskridt for det bedre. Men der er tydelige tegn på, at det aktuelt ikke går den vej. Et tegn på det er radikaliseringen i den ondartede politiske debat – især i udlandet, men også herhjemme. Det er en udvikling, hvor dele af både venstre- og højrefløjen gerne vil søge decideret at skade deres modstandere, når de debatterer. Det kan gøre mig stærkt deprimeret.

Professor Frederik Stjernfelt til Kristeligt Dagblads Jeppe Schropp: Mennesket har en iboende ondskab, som vi aldrig kommer helt kommer af med, men som vi har udviklet gode måder til at tæmme. Men man skal ikke tro, at vi nogensinde kan udrydde den onde side af mennesket. Man troede, og håbede måske, at den efterhånden ville blive udryddet af den stigende velstand, at flere får rettigheder, og at demokratiet bliver styrket, men det tyder på, at den ikke gør det.

Journalist Ditte Giese til Kristeligt Dagblads Thilde Thordahl Andersen om sin desperation efter at hendes mand havde forladt hende og én havde foreslået hende at lave et skilsmisse-ritual: Det lyder jo bims, men jeg besluttede at gøre det for at give slip på min eksmand og tage noget handlekraft tilbage. Så omkring halvandet år efter bruddet gik jeg ud i en svensk skov en nat med et brev, jeg havde skrevet til ham. Der stod, at jeg tilgav ham, og at jeg nu slap ham. Jeg læste det højt for træerne og månen og brændte brevet. Det var tosset, men det virkede. Det var, som om jeg fortryllede mig selv til at af-elske min eksmand. Det viste mig, at man må handle selv, hvis er skal ske noget nyt.