MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Fabriksarbejderen Morten Højgaard til Kristeligt Dagblad-journalisterne Wejse og Enghave Friis under et besøg på Kvisthuset Grill & Bodega, Tylstrup, Vendsyssel, om København kontra Jylland: De er slemme til at glemme os, de politikere, når de alle sammen sidder derovre. De vil have VILD MED VILJE [en bevægelse for at gør naturen vildere. red.], men der er vildt nok, når bare man kommer uden for København. Det samme med de ulve – de har bare set et billede og synes, at de er søde. Så er det ligegyldigt, hvad skade de gør for os, der faktisk bor herude.

Tidligere telefondame på Nummeroplysningen 118, Gerda Wolver, Tylstrup, til Kristeligt Dagblad: De københavnere kan vel snart ikke kende en flue.

TOVE – i fotograf Tor Birk Trads’ TIL MINE DAGES ENDE, hvor han fotografere og taler med mennesker på 90 og derover: Jeg har mistet så mange af mine sanser og evner. Det er svært at acceptere. Jeg vil hellere dø med det, jeg har tilbage nu end at opleve en nedgang. Nedgangen er det sværeste at tænke på. Derfor er døden ikke skræmmende for mig. Døden er den ultimative frihed.