SOM DET KAN SIGES [212] OM DØDEN, OM ONDSKAB … OG OM DØDEN

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den franske forfatter og filosof Jean-Paul Sartre [1905-1980]: Døden er en skandale.

Pensioneret retsmediciner og forfatter Hans Peter Hougen i interview med gratis-avisen Villabyerne’s Natasha Jahanshahi: Jeg har oplevet døde mennesker et utal af gange før, men aldrig så mange på én gang og aldrig så mange, der var dræbt der i Kovoso 1999-2000 … det er noget af det, der har gjort mig helt overbevist om, at ondskab findes. Jeg har set så mange resultater af menneskets ondskab. Om vi er født med den, kan jeg ikke sige, men den findes.

Forfatteren og filmmanden Henrik Stangerup da han som 60-årig var blevet dødssyg: Når jeg er her, er døden her ikke. Og når døden er der, er jeg der ikke.