MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den tidligere miljø-, udenrigs- samt kultur- og kirkeminister Per Stig Møller i fødselsdagssamtale med Kristeligt Dagblads Rasmus Enghave Friis: Livet er som et hus. I begyndelsen er der lys i alle værelser, og vinduerne skinner, når folk går forbi på gaden, men efterhånden går pærerne ud, én for én, og mørket spreder sig, indtil der kun er glød i en lille lampe ved døren. Sådan er det at blive 80.

Folketingspolitikeren Henrik Dahl, Liberal Alliance, i Berlingske: Når det er blevet kontroversielt at sige, at mennesket har et personligt ansvar, er det, fordi en af præmisserne for velfærdsstaten er, at mennesket er et magtesløs offer for sit sociale miljø … Det gælder om at bevise, at man er magtesløs. For er man det, går velfærdsstatens pengekasse op, og man kan regne med at bliver forsørget resten af sine dage.

Sognepræst Sørine Gotfredsen i kommentar i Kristeligt Dagblad omkring den famøse videofilm, der viste den finske præsident feste i sit jetsetmiljø: … samtidig medfører synet af den dansende Sanna Marin en stemning af noget basalt uanstændigt, for i en verden, hvor ukrainerne kæmper for liv og frihed, og store dele af Europa hærges af tørke, får det næsten karakter af hån, når en statsleder danser rundt som en gymnasieelev, der har fået for mange rom og colaer … billederne har noget skammeligt over sig, fordi hun ligner én, der for en stund ignorerer sit ansvar.