MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Litteratureksperten Lars Handesten i klummen ’tidens tegn’ i Kristeligt Dagblad under rubrikken ’Ånden i hånden’: […] Hun havde skrevet to ubehjælpsomme linjer om den franske sociolog Pierre Bourdieu og nogle fraser om hermeneutisk teori […] vi fik det sammen rettet op, men godt blev det ikke. Hun endte dog med at bestå, fordi opgaven også handlede om mere praktiske emner, som hun godt kunne skrive om og forholde sig til. Og så er hun ellers blevet en dygtig sygeplejerske. Hvad denne teorisering og akademisering skal gøre godt for, har jeg meget svært ved at se fornuften i. Der er så rigeligt at gøre med at mestre de praktiske opgaver, som man bliver stillet over for, når man skal udøve sin profession som sygeplejerske.

Litteratureksperten Lars Handesten i klummen ’tidens tegn’ i Kristeligt Dagblad under rubrikken ’Ånden i hånden’: Der har overalt i vores undervisningssystem indsneget sig den tåbelige tanke, at åndens arbejde skulle være finere end det praktiske. Vi ser resultaterne af den forvridning fra folkeskolens læseplaner, hvor det praktiske underprioriteres, til søgen til de gymnasiale uddannelser. De unge skal med vold og magt tage en studentereksamen, uanset om de har rigtig lyst eller boglige evner til det. Det er endt med, at vi har katastrofal mangel på håndværkere.

Litteratureksperten Lars Handesten i klummen ’tidens tegn’ i Kristeligt Dagblad under rubrikken ’Ånden i hånden’: Vi kan udtænke nok så mange gode idéer om grøn energi, men hvis der ikke er nogen svejsere, smede, elektrikere, maskinmestre og finmekanikere til at lave vindmøller og andet godt, så forbliver det hele på computerskærmen.