SOM DET KAN SIGES [221] OM ELITEN, OG OM ULIGHED – OG OM DEN NYE MAFIA

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Berlingskes Christian Foldager i samtale med den konservative, amerikanske kommentator og radiovært Dennis Prager, der i november modtog Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris: De mennesker, der ødelægger den vestlige civilisation, dominerer fuldstændig embedsværket, erhvervslivet, universiteterne, skolerne, medierne og Hollywood. Og hvem er de, spørger du måske? De er venstrefløjens progressive elite.

Berlingskes Christian Foldager i samtale med den konservative, amerikanske kommentator og radiovært Dennis Prager: Ulighed er en uundgåelig konsekvens af den menneskelige tilstand. Nogle løber hurtigere end andre. Nogle er klogere, dygtigere, flittigere og så videre. Du kan kun opnå lighed, hvis du fjerner folks frihed.

Berlingskes Christian Foldager i samtale med den konservative, amerikanske kommentator og radiovært Dennis Prager: Ingen ønsker at udfordre venstrefløjen eller vække deres vrede, fordi venstrefløjen i dag er som mafiaen og kræver en form for beskyttelsespenge. Tag fx Disney. For nogle år siden droppede de betegnelsen drenge og piger, fordi køn ikke er binært ifølge venstrefløjen. Tror lederne af Disney selv det? Selvfølgelig ikke. Men de er svage. Når de dropper ordene drenge og piger, er det beskyttelsespenge, der skal forhindre udskamning. I dag kan man blive fyret, hvis man siger, at en mand ikke kan føde et barn. Det er vanvittigt!