SOM DET KAN SIGES [222] OM CURLING-GENERATIONEN, OM VARME OG KULDE – OG OM DYDER OG FEJL

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Museumsdirektør Jane Sandberg, Enigma – Museet for Post, Tele & Kommunikation i København – på altinget.dk i forbindelse med curlinggenerationens ankomst til arbejdsmarkedet: Vi har simpelthen ikke rustet de unge til et arbejdsliv, hvor de er stærke nok til også selv at håndtere udfordringer og benspænd.

Forfatter og fysioterapeut Lone Østergaard i interview med Berlingskes Anne Baungaard under rubrikken ’Fryser du på arbejdet?’: Et studie fra University of Southern California konkluderede i 2019, at kvinder præsterer markant bedre på arbejdspladser, hvor der er varmt – og at mænd omvendt er lidt mere produktive under køligere temperaturer. Kvinder præsterer bedst ved temperaturer over 21 grader – allerbedst ved temperaturer over 26 grader. Mænd derimod præsterer lidt bedre, når termometeret viste grader under 21.

Den svenske forfatter, dramatiker og maler August Strindberg [1849-1912]: Det er ikke vore dyder, men vore fejl, der gør os til mennesker.