MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Frank Martinsen i sin biografi LIVVAGT – MIT HEMMELIGR POLITI-LIV: I 1995 købte Bestsellers Holch Povlsen Gyllingenæs Gods for 55 millioner kroner, og året efter udråbte aviserne ham til milliardær. Det gav nogen gode idéer. Umiddelbart efter nytåret 1998 modtog han et trusselbrev. Han blev opfordret til at betale, hvis ikke hans familie skulle komme ud for ulykker. Hele seks millioner kroner lød kravet på, så vidt jeg husker. Holch Povlsen, der var gift og havde to sønner, var rystet, men reagerede ikke umiddelbart på truslerne. Kort efter gentog de sig, denne gang ridset ind i familiens biler. Så reagerede rigmanden, men slet ikke på den måde, han burde: Holch Pouvlsen kontaktede en lokal betjent, der lovede at ordne sagerne i sin fritid. Han skulle bare lige have 20.000 kroner for sin indsats.

Pavel Filatjev i interview med Kristeligt Dagblads Emil Rottbøll i forbindelse med udgivelsen af hans bog ’ZOV – En russisk soldats dagbog fra Putins krig i Ukraine’ udgivet 30. januar på Gads Forlag: … som en simpel tronraner. Det var et statskup, da Putin lod sig vælge tredje gang. [Det var dér, det først gik op for ham, at alting gik den gale vej for Rusland. Levestandarden, retssamfundet, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet.] Alle årene så jeg, hvordan vi fløj direkte mod helvede. Men jeg følte ikke, jeg kunne gøre noget ved det.

Skuespilleren Louise Mieritz i alt for Damerne: Min mand siger: ”Dig og Ditte, I er jo for seje”, men han mærker ikke, hvor smertefuldt det for eksempel er at blive ældre som kvinde. Hvordan vi aldrig bliver cool, som manden gør, men bare forsvinder.