MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Merete Bech Bundgaard til Kristeligt Dagblads Malene Fenger-Grøndahl i forbindelse med hendes mands demens og død, hvor hendes omgangskreds forsøgte at trøste hende ved at sige, at det nok var en lettelse for hende, at han gik bort: Jeg forstår godt, hvad de mente. Men det er fuldstændig forkert. Jeg har ikke følt, det var en lettelse. For Verner var det nok en lettelse, men ikke for mig. Jeg prøvede jo bare at holde fast i ham. Undervejs lærte jeg en kærlighed at kende, som jeg ikke anede eksisterede.

Filosoffen og forfatteren Anders Fogh Jensen til Kristeligt Dagblads Nikolaj Kraks spørgsmål om, hvor han finder håb: Pudsigt nok i noget af det mest dystre, nemlig i Michel Houllebecqs romaner. Fordi han ser så klart igennem alting, giver det mig håb om, at sandheden om, hvordan vi har det, og hvordan vi lever, kan komme for en dag. Der er et underligt janusansigt over det, hvor håbets ansigt gemmer sig, men man kan fornemme, at det er der.

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Mikkel Bjørn på Kristeligt Dagblads Vibe Lønstrups spørgsmål om, hvad han godt kan lide ved at gå i kirke: Det er forskelligt, men man bliver mindet om, at der er nogle ting, der er vigtigere end de materielle ting, som vi går og bekymrer os om.