SOM DET KAN SIGES [241] OM TRAVLHED, OM HØJTUDDANNEDE KVINDER – OG OM MOD

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Fysioterapeut og mindfulness-instruktør Ludwiga Klit Lindegaard til Kristeligt Dagblads Malene Fenger-Grøndahl: De gamle grækere ville klaske sig på lårene over vores fortravlede hverdag.

Redaktør på Berlingske Nathalie Ostrynski sin lørdasgsklumme om gensynet med tv-serien SEX AND THE CITY: Til gengæld rammer første episode fortsat fuldstændig plet med grunddilemmaet: Hvorfor er der så mange single, ugifte kvinder på den anden side af 30 år med gode job og ambitioner ad libitum, som har svært ved at finde sammen med en mand? I serien lyder forklaringen, at mænd føler sig truet af de succesfulde kvinder og deres ønske om at få børn hurtigst muligt. I dag handler det ikke blot om kommunikationsproblemer mellem de to køn. Vi har en reel samfundsudfordring med både faldende fødselstal, fertilitetsproblemer og en overvægt af højtuddannede kvinder, der har søgt mod Danmarks store byer, mens de unge mænd bliver tilbage i landkommunerne.

Biskop Marianne Christiansen i 60-års fødselsdagssamtale med Kristeligt Dagblads Philip Christoffersen om, hvornår hun udviste mod: Hel konkret gjorde jeg det en meget tidlig morgen ved Gudhjem, da jeg var i slutningen af 40’erne. Efter lang tids tilløb sprang jeg hovedspring ud fra en klippe. Jeg var så bange. Egentlig er det fjollet, hvorfor man skal gøre noget, som man er bange for. Men det er nok en øvelse, til når man står over for en udfordring, der virkelig betyder noget. Man kan kun være modig, når man er bange. Ellers er det ikke mod. Og ethvert menneske har sine klipper.