SOM DET KAN SIGES [243] OM GRUSOMHEDER, OM TOTALITARISME – OG OM DEN KUNSTNERISKE FRIHED
MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Chefredaktør Jakob Nielsen, altinget.dk, modtog et brev fra sin russiske ven: Vi har et ordsprog i Rusland: Slå hårdt ned på dine egne, så andre bliver bange for dig. Logikken er, at hvis du gør grusomme ting ved dit eget folk, så må guderne vide, hvad du er parat til at gøre ved andre.
Litteraten Kathrine Maria Amann i sin klumme ’tidens tegn’ i Kristeligt Dagblad under rubrikken ’Totalitarismen sniger sig ind i kunsten forklædt som mangfoldighed: Nu blæser der nye vinde, og de danske kulturinstitutioner er allerede i fuld gang med at indføre de værste tendenser fra den hyperpolitiserede amerikanske kulturbranche. Således blev det i sidste uge [uge 25] fra Det Danske Filminstitut annonceret, at alle filmhold, der fremover søger produktionsstøtte, skal aflevere en såkaldt ’mangfoldighedsredegørelse’. Redegørelsen skal skabe større opmærksomhed om diversitet i dansk film, og ansøgerne pålægges altså at beskrive, hvad de konkret har gjort for at fremme mangfoldigheden på produktionen.
Litteraten Kathrine Maria Amann i sin klumme ’tidens tegn’ i Kristeligt Dagblad: Hvordan det specifikt skulle øge kvaliteten af dansk film [som filminstituttets direktør Claus Ladegaard påpeger], at man underlægger den en ideologisk spændtrøje og allehånde krav om kvoter og målbar repræsentation, synes dog uklart. Det virker i højere grad som et røgslør af sludder, filminstituttet kaster ud for at dække over det overgreb på den kunstneriske frihed, de i realiteten er i færd med at begå […] Med mangfoldighedsmatematikken er vi trådt endnu et skridt op ad ufrihedens knirkende vindeltrappe. Det virker harmløst, men er alvorligere, end vi tror.