SOM DET KAN SIGES [258] OM SULTEDØD, OM DE ULYKKELIGE – OG OM GRISEVARME

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Journalisten Per Nyholm i sin ukrainske krønike UNDERVEJS I BLODETS LAND udgivet på forlaget Valdemar 2023: … Ukraine blev af det 19. århundredes geopolitikere betragtet som Europas spisekammer, med sin sorte jord et af klodens mest frugtbare områder. Her døde i 1930erne mellem fire og fem millioner mennesker af sult, fordi Moskva ville, at de skulle dø. Magthaveren i Kreml, Josef Stalin, nærede fra sine unge dage en inderlig mistro til ukrainere og polakker, som han anså for bondske eller småborgerlige nationalister. Han ville med den bolsjevikiske fanatikers jernvilje opløse selvejet og kollektivisere landbruget, en kraftanstrengelse, som sovjetstyret sket ikke magtede, men der var ingen vej uden om diktatorens beslutning. Bønder, der modsatte sig partiets vilje, blev likvideret, fængslet eller sendt til Sibirien. Da høsten slog fejl i 1932 og 1933, fulgte en katastrofal fødevaremangel i byerne. Den blev af Kreml anset som sabotage. Partiets aktivister blev beordret til at inddrage bøndernes forråd af fødevarer og såsæd, der enten blev solgt i byerne eller afgivet til de endnu ikke fungerende kollektivbrug. Intet måtte efterlades til privat brug. Konfiskationerne øgede massedøden ude på landet. De bolsjevikiske bander agerede med gruopvækkende brutalitet. Fandt de så meget som en pose gryn i et køkkenskab, risikerede husmoderen at blive skudt. Ejede en bone en ko eller en ged, var han kulak eller storbonde og kunne likvideres på stedet ...

Journalisten Per Nyholm citerer i sin ukrainske krønike UNDERVEJS I BLODETS LAND den østrigske forfatter Joseph Roth [1894-1939], der blev født i Ukraine og som flygtning drak sig ihjel i Paris af sorg over tabet af sit habsburgske fædreland: Hos os er det de ulykkelige, der synger, ikke de lykkelige som i Vesten. Derfor er de østlige sange smukkere, og den, der har et hjerte og hører dem, er nærmere gråden.

Journalisten Per Nyholm i sin ukrainske krønike UNDERVEJS I BLODETS LAND: I den ukrainske by Berdychiv giftede den franske forfatter Honoré Balzac [1799-1850] sig med en lokal grevinde, Evalina Hanska, og flyttede ind på hendes ejendom, fjernt fra sine kreditorer i Paris. Evalina var en skrøbelig dame, som hver dag badede sine gigtplagede fødder i bugen på en nyslagtet, endnu varm pattegris.