MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den engelske journalist Nic Dunlop i sin bog ’Chef-bøddel for Pol Pot – Historien om Kammerat Duch og De Røde Khmerer: Efter De Røde Khmerer brød sammen i 1979, lå Cambodja i ruiner. En tredjedel af befolkningen var døde. Af 550 læger overlevede kun 48, ud af 110.000 universitetsstuderende fandt man 450. Af 106.000 skolesøgende unge var der 5.300 tilbage. Landet havde ingen infrastruktur, der var værd at nævne. I Kompong Thom, provinsen Duch kom fra, stod der kun to skoler tilbage af 180, og omkring to tredjedel af templerne var ødelagte. Der blev fundet massegrave i hver eneste provins. Det er almindelig anerkendt, at i løbet af de 1.364 dage, De Røde Khmerere havde magten, døde 2.000.000 mennesker som følge af deres politik. Det er omkring 1.466 om dagen.

Den folkelige historiefortæller J. A. Jørgensen i sin bog BORNHOLMS HISTORIE udgivet på William Dams Forlag: … Til gengæld var bornholmerne ikke nær så kuede, som tilfældet var med almuen ovre. De havde været vant til overfald og plyndringer, og havde gennem generationer lært at svare igen. Bornholmerne havde populært sagt en meget kort lunte, og drab, røverier og vold var en del af dagligdagen. Et eksempel er fra 1615, hvor en mand, der hed Svend Holm fra Østermarie, blev idømt en bøde på 10 daler for gentagne gange at have overfaldet både hr. Anthonius og dennes kone. Hr. Anthonius var provst i Østermarie.

Kommentator og tidligere chefredaktør på magasinet Neo og netmediet Kvartal og gennem en række år klumme- og lederskribent på Svenska Dagbladet i kommentar i Berlingske Tidende: Der ligger en skæbnes ironi i, at det land i den vestlige verden, som har bestræbt sig mest på at byde indvandrere velkommen, på at være en humanitær stormagt, nu er et land, der bliver beskrevet som specielt antimuslimsk og et mål for jihadister.