SOM DET KAN SIGES [275] – OM EUROPÆERNES FERIE, OM EU’S SUCCES – OG OM ET RUSSISK NEDERLAG
MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Den tyske militærekspert Carlo Masala i interview med Kristeligt Dagblads Tobias Sten Johansen om krigen i Ukraine: Lige siden 1945 har Europa holdt ferie fra verdenshistorien. Især efter kommunismens fald troede europæerne, at de store krig var afblæst i Europa for evigt. Men europæernes ferie sluttede den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine.
Den tyske militærekspert Carlo Masala i interview med Kristeligt Dagblads Tobias Sten Johansen om krigen i Ukraine: Hvorfor har EU-modellen været så succesrig? Fordi man aldrig har skullet beskæftige sig med spørgsmål om sikkerhed. Det sørgede amerikanerne for.
Den tyske militærekspert Carlo Masala i interview med Kristeligt Dagblads Tobias Sten Johansen om krigen i Ukraine: Hvis vi ikke ønsker, at vores fremtid skal være præget af en permanent trussel om et russisk angreb i Europa, så skal Rusland lide nederlag i Ukraine. Et russisk nederlag er ikke urealistisk. Ukrainerne har massive problemer med mangel på ammunition og mandskab, men er alligevel i stand til at holde visse stillinger ved fronten. Fik Ukraine det dobbelte af det, vi leverer, ville de muligvis være i stand til at slå russerne.