SOM DET KAN SIGES [280] – OM KANNIBALØEN, OM EN RUSSISK MASSMORDER – OG OM RUSSISK KANNIBALISME
MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Journalisten Poul Høi fortæller om genudgivelsen af Nicolas Werths ’Cannibal Island’ på Princeton University Press: Stalin sendte 6.700 mennesker til en lille ø, som var ubeboet og ubeboelig, som lå langt ude i den sibiriske tundra. De kunne ikke flygte, for der var ingen steder at flygte hen, og de kunne ikke leve, for der var ikke noget at leve af.
Journalisten Poul Høi fortæller om Nicolas Werths ’Cannibal Island’: Vi taler om en mand, som ifølge historikeren Timothy Snyder slog seks millioner af sine landsmænd ihjel. Tallet stiger til over ni millioner, hvis vi medtager, hvad Snyder kalder ’forudsigelige dødsfald som følge af hans politik’. Alligevel har de russiske gymnasier netop fået nye historiebøger, hvor Stalin optræder som en af nationens store sønner i stedet for som morderen af nationens døtre og sønner. Det er nutid. Ikke fortid. Derfor er det også til tiden, at den franske historiker Werths bog ’Kannibaløen’ er blevet genudgivet på engelsk.
Journalisten Poul Høi fortæller om Nicolas Werths ’Cannibal Island’: På øen begyndte bander af karrierekriminelle at dominere og terrorisere fangerne, og når de var sultne, bortførte de andre fanger og spiste dem råt og drak deres blod.