SOM DET KAN SIGES [288] – OM ASYL-SAMMENBRUD, OM KRIMINELLE FLYGTNINGE – OG OM DRAB OG VOLDTÆGTER
MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Europas førende migrationsforsker, tyskeren Ruud Koopmans i sin bog ’Det Europæiske Asyllotteri’ fra 2023: Det europæiske asylsystem er brudt sammen. Både på det moralske og praktiske plan. I praksis er alle, der formår at komme ind i EU, sikre på at kunne forblive der – uanset om de har et reelt behov for beskyttelse eller ej. For selv hvis asylansøgningen afvises, sker det næsten aldrig, at de pågældende sendes tilbage. Modsat hjælper EU meget få af dem, der har et reelt behov for asyl, men som ikke er i stand til at rejse til EU’s grænse. Det er udtryk for et moralsk sammenbrud.
Europas førende migrationsforsker, tyskeren Ruud Koopmans i sin bog ’Det Europæiske Asyllotteri’ fra 2023: De afviste asylansøgere, der ikke kan udvises, er som gruppe stærkt overrepræsenterede blandt voldsforbrydere, hvilket jeg påviste i kapitel 5. Derudover øger langvarige asylprocedurer og træg integration risikoen for, at flygtninge bliver kriminelle. Af disse grunde er en statusopgørelse for sikkerheden ved den såkaldte flygtningekrise ganske forstemmende: Side 2015 er der i EU-landene blev begået snesevis af terrorangreb med i alt omkring 250 dødsfald af gerningsmænd, der enten var asylansøgere eller havde udgivet sig for at være det ved brug af falske eller manglende dokumenter. Asylansøgere er også stærkt overrepræsenterede i almindelig voldskriminalitet. Hvad angår personfarlige voldsforbrydelser som mord, manddrab og voldtægt, er der syv gange større sandsynlighed for, at gerningsmændene kommer fra denne gruppe, end man skulle forvente baseret på samme gruppes procentandel af befolkningen.
Europas førende migrationsforsker, tyskeren Ruud Koopmans i sin bog ’Det Europæiske Asyllotteri’ fra 2023: Antallet af ofre for flygtningekriminalitet er ikke beskedent. I Tyskland blev omkring 300 mennesker mellem 2017 og 2020 ofre for fuldbyrdet drab, og over 1.600 for et drabsforsøg, hvor gerningsmændene var flygtninge. I samme periode blev over 3.000 kvinder, de fleste af dem tyske statsborgere, voldtaget af en eller flere flygtninge. Hundredvis af dødsfald som følge af terror og voldskriminalitet – også disse tal må indgå i statusopgørelsen over en fejlslagen flygtningepolitik, som ikke kun fejler i forhold til at nå sine humanitære mål, men også medfører en uacceptabelt større fare for den indfødte befolkning såvel som for andre flygtninges sikkerhed.
Europas førende migrationsforsker, tyskeren Ruud Koopmans i sin bog ’Det Europæiske Asyllotteri’ fra 2023: En sidste lighed mellem sagerne skal nævnes her. Og den falder så meget desto mere i øjnene, fordi der ikke er én eneste undtagelse fra den: Alle gerningsmænd var muslimer. Nu udgør muslimer selvfølgelig en betragtelig del af de flygtninge, der er kommet til Europa siden 2015 – i Tyskland er 70% af de flygtninge, der kom siden dengang, muslimer. Men blandt flygtningene var der også mange kristne fra Syrien, Irak og Iran, ligesom langt de fleste flygtninge fra Eritrea og Nigeria var kristne. Også et stort antal yazidier kom til Europa fra Irak. Alene til Tyskland kom der 311.000 kristne [omkring en 1/6 af alle flygtninge] og godt 100.000 yazidi-flygtninge [6%]. Ikke desto mindre har der ikke været så meget som ét terrorangreb fra nogen af disse grupper.