SOM DET KAN SIGES [58] OM DANSK HYGGE og FRANSK BORGERKRIG … og KRIGENS SKABELSER

som-det-kan-siges-logowww1

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Judith Newman, der er anmelder på New York Times, konkluderer efter at have ædt sig igennem en række bøger om begrebet ‘Danish Hygge’: Danskere har det med stearinlys, som amerikanere har det med katte-videoer og våben: Det kan man aldrig få for meget af.

Boualem Sansal – prisvindende algiersk forfatter, ingeniør og økonom – i interview med Politikens Jes Stein Pedersen med overskriften ‘Islam kan skabe borgerkrig i Frankrig’: Europæerne forstår ikke, hvor dybt islam udfylder den enkelte muslims liv. Islam er ikke en religion, der kun lever i privatpersonens hjerte, men en kultur, en juridisk kode og en politisk ideologi, der udfylder hele individet. Det skaber enorme problemer i de europæiske nationalstater.

Skuespilleren Orson Welles’ egen replik uden for manuskriptet, som den efterkrigs-kriminelle Harry i verdens bedste film fra 1949 ‘Den Tredie Mand’: I Italien under borgianerne havde de krig, terror, mord og blodsudgydelse, men de skabte Michelangelo, Leonardo da Vinci og renæssancen. I Schweiz havde de broderlig kærlighed og 500 års demokrati og frihed – og hvad frembragte det? KUK-uret!