SOM DET KAN SIGES [63] om DYR CONTRA MENNESKER og BØRN CONTRA VOKSNE … og om UNGE OG UDDANNELSE


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Overskriften til Kim Skottes anmeldelse af filmen ‘Abernes Planet: Opgøret’ i Politiken: Dyrene er de sande mennesker, mens menneskene er som dyr.

Forfatteren, journalisten og piloten Antoine de Saint-Exupéry i romanen ’Den Lille Prins’: Alle voksne har været børn engang, de har bare glemt det.

Danmarks første mesterkok Søren Gerickes råd til unge, der skal i gang med en uddannelse i DSB-bladet Ud&Se: Lad være med at lytte til for mange stemmer omkring dig … Mærk efter oppe i hovedet – og i maven – og gå så efter det, du drømmer om. Lad være med at vente. Og send for Guds skyld ikke dine forældre. Tag sagen i egen hånd. Bank på døre. Igen og igen.