SOM DET KAN SIGES [70] om ISLAM-KRIGEN og TABERMÆND … og om EN DANSK FLYGTNINGE-BY I AFRIKA

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Kaspar Colling Nielsen i sin seneste roman DET EUROPÆISKE FORÅR fra 2017: … Europa havde forandret sig voldsomt i løbet af to år. Man var begyndt at se på muslimer på en anden måde, og det skyldes ikke selve terroren. Det skyldtes heller ikke, at muslimer var overpræsenterede i voldsstatistikker og generelle kriminalitets-statistikker, eller at tredjegenerations-invandrere klarede sig lige så dårligt i skolen og i samfundet som førstegenerationsindvandrere. Det var en ny erkendelse, som bredte sig: At Europa var i krig med islam, ikke fordi europæerne ønskede det, men fordi de fleste muslimer så sådan på det …

Kaspar Colling Nielsen i sin seneste roman DET EUROPÆISKE FORÅR fra 2017: … Hvis en mand ikke har foretaget sig noget spektakulært på arbejdsmarkedet, når han er 40, skrider hans kone. Hun vil selvfølgelig sige, at det handler om noget andet, måske endda, at det er, fordi han ikke gjorde rent nok, men Christian havde set det så mange gange, at det ikke kunne være en tilfældighed. Kvinder hader tabermænd, de oplever det som et svigt, et brud på en aftale af en art. Kvinder elsker til gengæld succesrige mænd og begynder spontant at producere et slibrigt sekret i skeden, når de er i nærheden af dem …

Kaspar Colling Nielsen i sin seneste roman DET EUROPÆISKE FORÅR fra 2017: … Man måtte derfor håndtere flygtningeproblematikken på en anden måde. Måden, man valgte at løse det på i Danmark, var, at den danske stat lejede et landområde på størrelse med Amager på østkysten af Mozambique lidt nord for Nampula. Området havde ambassadestatus, og lejekontrakten gjaldt i 99 år. Man havde skabt en by af ombyggede Mærsk-containere med plads til 300.000 mennesker, og det var for fremtiden dér, Danmark ville modtage flygtninge. Byen i det erhvervede område hed Frederikstad …