SOM DET KAN SIGES [81] OM FØR MEE-TOO OG 3D-FED … OG OM FORSKELLEN PÅ DANMARK OG UGANDA


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Forfatteren og journalisten Hanne-Vibeke Holst i sin selvbiografi MIN MOSTERS MIGRÆNE ELLER HVORDAN JEG BLEV KVINDE fra 1999: På samme tur [til Oslo] var også en nu hedengangen redaktør fra Politiken med, der stærkt nærmede sig pensionsalderen, hvilket ikke afholdt ham fra, men snarest animerede ham til at få det hele med. Så under en fornem middag på en kedsommelig restaurant med den norske turistforening som værter, bød han mig ansættelse på sin avis, hvis jeg altså lige ville være så sød at lade mig ‘kneppe’ af ham … da jeg nægtede og desperat forsøgte at undfly ham, greb han til sidst rasende fat i mig og var ved at få et apoplektisk tilfælde, mens han hvæsede, at hans kone virkelig ikke ville ha’ kunnet begribe, hvorfor jeg sagde nej! Og fastholdt jeg dette nej, skulle han nu omvendt sørge for, at jeg ALDRIG blev ansat på Politiken.

Text på T-shirt båret af en meget tyk mand på en café i Bologna i Italien, her oversat til dansk: Jeg er ikke fed. Jeg er i 3D.

Journalist Torben Østergaard Møller i sin klumme i Bornholms Tidende: … i min søgen faldt jeg helt tilfældigt over en forsker, der havde fundet ud af, at hvad en ugander kan producere på 365 dage, producerer en gennemsnitsdansker på 12. Altså, 365 dage versus 12 dage.