SOM DET KAN SIGES [82] OM JOURNALISTERS AFSKY OG STØJ … OG OM EN VANTRO KOK

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den tidligere Ritzau-journalist Erik Høgh-Sørensen i interview i fagbladet JOURNALISTEN om den had-bølge han mødte, da han stillede op som kandidat for Dansk Forlkeparti: Jeg tror ikke, jeg ville have oplevet så voldsomme reaktioner, hvis jeg havde meldt mig ind i Radikale Venstre. Men mange journalister afskyr DF.

Maleren Carl-Henning Pedersen under sit to år lange ophold hos litograftrykkeren Peter Bramsen i Paris i 1970’erne: … imens var jeg ved at få et chok over den forurening, der havde bredt sig i Paris. Jeg havde troet jeg kunne male, hvor som helst, men i dag ved jeg, at byerne er for urolige til, at man kan male i dem.Vil du leve rigtigt, må du leve et sted, hvor der ikke er for meget støj.

Sømanden og fiskeren Græker-Kaj med det borgerlige navn Kaj Stage Jeppesen i Brian Christensens interview-bog GRÆKER-KAJ FORTÆLLER om sit med møde med folk i de arabiske lande, der altid myldrede ombord på de store skibe, når der blev losset og lastet: … Jamen, da vi lå dernede, så pissede de jo i lasten og det var meget uhumske mennesker – i hvert fald ombord på vores båd. Den eneste der kunne jage dem i land var vores kok ombord. Han tog et svinehovede under armen, gik hen over dækket og så kan du satanrendeme tro, at de kom fra borde. Han var jo vantro i deres øjne, men han lavede jo både sylte og det hele til os andre. Ham var de sgu bange for.