SOM DET KAN SIGES [88] OM DANSKE RÅVARER, DRØMMEN … OG OM AT ÆNDRE TING

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Mesterkokken Francis Cardenau [Sommelier, Umami og MASH-kæden] efter sin pensionering og flytning fra storbyen til stråtækt idyl til Vibe Nørgaard i Kaufmann Magasin: Da jeg kom til Danmark besluttede jeg mig for at lære dansk, så jeg kunne tale med folk her, og for at bruge danske råvarer. Mange af mine kolleger har holdt fast i det franske køkken med udelukkende franske råvarer, men det har ikke været min interesse. Jeg har altid fundet mine egne små danske producenter af råvarer, og bortset fra trøfler og foie gras har det slet ikke været svært.

Mesterkokken Francis Cardenau [Sommelier, Umami og MASH-kæden] efter sin pensionering og flytning fra storbyen til stråtækt idyl til Vibe Nørgaard i Kaufmann Magasin: Da jeg kom til Danmark første gang, besluttede jeg, at jeg ville have et hus med stråtag. Men det er først nu, jeg har fået opfyldt den drøm. Jeg elsker stråtag, det skaber ro, du kan ikke høre regnen, og du kan ikke høre stormen. Der er helt stille.

Mesterkokken Francis Cardenau [Sommelier, Umami og MASH-kæden] efter sin pensionering og flytning fra storbyen til stråtækt idyl til Vibe Nørgaard i Kaufmann Magasin: Jeg nyder at være væk fra den larmende bikube, hvor lyset ikke slipper ind. Her er der stille, og man kan se stjernerne. Og man ved præcist, hvornår det er forår, for så synger lærken. Når man lever herude, forstår man pludselig mange ting.