SOM DET KAN SIGES [90] OM BESLUTNINGER, TIDEN, ENSFORMIGHEDEN … OG OM TERRORISTER

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

81-årige Jørgen Leth til DR BØGERs Michelle From Hoxer på spørgsmålet om der kommer flere digtsamlinger efter hans netop udkomne DET BLIVER IKKE VÆK: Ja, jeg har ikke sat punktum, for fanden. Jeg ved bare ikke, hvad den næste bog bliver. Det har jeg ikke besluttet mig for.

Loko-fører i højttaleren til de rejsende med DSB: Vi er nu kommet af sted til tiden. Vi regner også med at være fremme til tiden. Hvordan det har kunnet lade sig gøre, ved vi ikke, men vi arbejder hårdt på at finde ud af det.

Hr. Werther i et brev dateret 17. maj 1771 til vennen Wilhelm i Johan Wolfgang von Goethe’s brevroman DEN UNGE WERTHERS LIDELSER fra 1774: … Naar du spørger, hvordan folk er her, maa jeg svare: Som alle steder! Der er noget ensformigt ved menneskeslægten. De fleste arbejder størstedelen af tiden for at kunne leve. Og den smule fritid, der bliver til overs, gør dem så ængstelige, at de tager alle midler i brug for at blive den kvit. O du menneskets bestemmelse! …

Tidligere på året demonstrerede srilankanske buddhister i solidaritet med buddhister i Myanmar med denne banner-text: Dear Myanmar Buddhists, all Sri Lankans are with you. All terrorists are not muslims, but most terrorists are mulims.