SPØGELSESHUSET TØMMES

De to store vinduer er fjernet og nu er turen kommet til indmaden. Foto©JørgenKoefoed.

ÆGTEPARRET METTE OG BRIAN fra Tåsinge som erhvervede ‘Magisteren’s spøgelseshus sidste år, er nu gået i gang med den indvendige rydning. Urskoven som skjulte bådet huset og det tilhørende skur blev fjernet i december, som omtalt her på Bloggen 28. december 2017: [http://www.lisahoyrup.dk/jk/gudhjem-ene-spoegelseshus-solgt].

Det er et delikat stykke arbejde, da hele huset er en stor affaldsspand.

BLOGGEN: Hvorfor rekvirerer I ikke bare en bulldozer og får fjernet det hele?

METTE: Det ville da være det letteste, men i dag skal affald sorters. Murbrokker for sig, træ for sig og så videre. Så vi er nødt til at rydde det hele stykke for stykke.

BRIAN: Vi fjerner vinduer, døre og taget, og så skal murene have lov til at tørre op i løbet af sommeren. Så kan vi se, om de kan indgå i et nyt hus.