STORT OG SMÅT OMKRING GUDHJEM KIRKE
DER HAR VÆRET AFHOLDT et par menighedsrådsmøder i Gudhjem Kirke og ting er sager er blevet behandlet:
NY KATAFALK
Kirken ønsker en ny katafalk med ruller. Fordelen ved denne model er, at den vil betyde meget færre og kortere løft af kisterne. Ofte er det kun bedemanden og graverne, der er til stede, når kisten kommer. Med en katafalk med ruller og sider, vil man kunne rulle kisten ud af ligvognen direkte over på katafalken unden at skulle løfte hele kisten vægt. Derefter kan man køre katafalken ind i kirken, hvor kisten kan stå på under hele seancen.
En ny koster ca 18.500 kr, men den kan fås fuld funktionsdygtig som brugt til ca. 8.500-10.500 kroner. De billige skal have en omgang ny maling, for at stå skarpt. Dem til 10.500 kr er fuldstændige renoveret på alle punkter.
Formanden anbefalede, at rådet godkender ønsket om alle nyanskaffelser for 2022: Istandsat katafalk, extra computerskærm og ny trillebør.
BÆNKENE MALES
Graveren er begyndt at renovere og male bænkene på kirkegårdene.
SKOVBORDET I HOLKADALEN
Skovbordet der står i Holkadalen overvejes at flyttes. Bordet er givet til Holkadalen via bypuljemidler, men kan anvendes i HELE dalen. Efter en diskussion besluttede Rådet, at bordet flyttes til den sydlige del af Holkadalen.
SAMLINGSLOKALE I CASA BLANCA
Man overvejer at brug fælleslokalet på Casa Blanca til forskellige kirkelige aktiviteter. Rådet besluttede at tage en snak med bestyrelsen for Casa Blanca om mulighederne for at få lov til at benytte lokalet ved særlige lejligheder.
VARMEBLÆSER
Omkring varmeblæseren i kirken. Skal den slukkes 1/2 time før kirkelig handling eller lige før denne? Rådet diskuterede fordelene ved det ene og det andet og besluttede, at der slukkes en halv time før gudstjeneste.
KOLLEKTERNE
Hvad skal man gøre med årets kollekter? Hvem skal betænkes? Tidligere blev der samlet ind til større organisationer, fx Red Barnet. Der kommer meget få penge via kirkebøssen. Man besluttede, at graveren tømmer kirkebøssen før hver gudstjeneste. Tine anbefaler at man kvartalsvis samler ind til en organisation. Det behøver ikke være de samme fire organisationer hvert år. Der kan også giver julehjælp/gavekort til mindre-bemidlede i sognet. Rådet syntes det er en god idé med julehjælp til det fælles pastorat og til organisationer som ’Julehjælp’, ’Tuba’ (står for Terapi og rådgivning for unge, der er børn af Alkohol- og stofmisbrugere), ’Folkekirkens Nødhjælp’ og ’Grevinde Danner Stiftelsen’. Kommer der en katastrofe kan præsten samle ind til dette formål.
KIRKEBLADET
Der er kommet to tilbud på opsætning og trykning af kirkebladet. Det blev besluttet at kirkebladet skulle være på flere sider, men til gengæl kun udkomme fire gange om året. 455 og 371 eksemplarer deles ud og 85 til at ligge i kirkerne. Så et trykoplag på 1.000 blev vedtaget. Bornholms Tidende vil sørge for omdelingen. Det blev Absalon der skal stå for layout og tryk.
BRØNDEN
Der er en dyb brønd ud for den nye kirkegård. Ny afdækning skal udføres af entreprenør Jens Møller.
ARRANGEMENTER I APRIL
Musikforåret er sprunget ud med en del musik i både Gudhjem og Østerlars kirker. Noget har allerede været afholdt, andre kan nås endnu:
- Palmesøndag [10. april] besøg af pigekor fra Billund til begge gudstjenester.
- Langfredagskoncert [15. april] i Østerlars Kirke kl. 15: Giovanni Pergolesis: ‘Stabat Mater’ med Ursula Bambuch – sopran. Rebecca Forsberg Svendsen – alt. Anders Forsberg Svendsen – orgel.
- Langfredag [15. april] spiller obonisten Mikael Hammerlund i Gudhjem Kirke ved gudstjenesten kl. 10:30.
- Påskedag [17. april] er både voksen- og børnekor med i Gudstjenesterne. Der uddeles påskeliljer til publikum.
- Torsdag 21. april kl. 19 er der højskolesangaften i præstegården ved Lillian Hjorth Westh, som i mange år har arbejdet både som lærer og forstander ved Bornholms Højskole. Hun holder foredrag rundt om i landet om kultur, især litteratur. Der bydes på kaffe og kage med fri entré.
- Tirsdag 26. april kl. 19:30 er der aftensang i Gudhjem Kirke ved kirkesanger Kristin Schmidt og organist Rebecca Forsberg Svendsen.
- Lørdag 30. april kl. 19:30 i Gudhjem Kirke giver Gladsaxe Folkekor en rytmisk koncert med musik af blandt andet Outlandish, Robbie Williams, Disney-klassikere, Frank Sinatra, Leonard Cohen.
- Fredag 29. april kl. 14:00 – 15:30 er der sangeftermiddag i Præstegården.
JAZZKONCERTEN FLYTTET
Der var alt for meget sygdom til, at jazzkoncerten i Gudhjem Kirke torsdag 24. marts kunne gennemføres. Den blev afblæst i sidste øjeblik. En snes betalende tilmeldinger må vente til torsdag 6. oktober, hvor man håber på, at kunne gennemføre jazz-arrangementet.