TABT ELASTIK MED MERE

Foto©JørgenKoefoed.

DIN BLOGGER FANDT i sidste uge en ganske almindelig elastik. Den lå så alene på asfalten ved havnen på Nørresand og kaldte. Jeg tog den op og bragte den med hjem. Imens kom jeg i tanke om en historie med en elastik. Den er formentlig autentisk. Den foregik i et undervisningslokale for voksne. Hør bare her:

LÆREREN: Er der en af jer der har tabt et bundt pengesedler med en elastik omkring?

EN AF ELEVERNE [rækker hurtigt hånden op]: Ja, det har jeg!

LÆREREN [idet han tager elastikken frem, og holder den mellem to fingre]: Godt! Jeg har desværre kun fundet elastikken!