Journalisten John de Summer-Brason havde i forgårs nedenstående indlæg på LinkIn om Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Det bringes her med tilladelse fra forfatteren.

SOM SKANDINAVER føler vi en førsteret til at være på forkant af udviklingen af velfærd. Dette med at være på forkant kan ikke siges at være lykkedes for Sundhedsstyrelsens chef Søren Brostrøm. En ting er et statement fra Politiken 23.1. “Vi skal ikke være voldsomt bange for det nye coronavirus i Danmark. Risikoen er lav, men vi kan ikke udelukke, at der kan komme enkelte tilfælde smittet i Kina.” Når det så viser sig, at Sundhedsstyrelsen har ignoreret foruroligende henstillinger fra WHO, er det at kritikken bygger sig op.

Med sin Kennedyagtige fremtoning og klare, imødekommende diktion er Doktoren i mellemtiden blevet lidt af en mediedarling og kultfigur. På Facebook er der dukket flere masselinkede opslag op, hvor Brostrøm takkes for at være som en far for os og sikre et fast holdepunkt i en totalt uforudsigelige hverdag.

Omvendt er det begivenhedsforløbet som Berlingske har koncentreret i headlinen: “Mens de danske sundhedsmyndigheder manede til ro, advarede WHO mere end 20 gange…”. Nu er Coronakrisen ikke Brostrøms første alvorlige fejlvurdering. Som international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom var han i sin tid med til at bakke op om en samfundsmodel, som millioner af mennesker sendte i historiens skraldespand i forbindelse med Murens fald. Virkelig et fejlskøn som vel burde have forhindret Brostrøm som topchef.

Når den tiltalende doktor Brostrøm næppe bliver fyret, skyldes det en konsensuskultur i det danske embedsværk og politiske lag, som vel mest af alt har fordele hvad angår vidensoverførelse, men også har skyggesider. Historisk stammer konsensuskulturen ikke mindst fra enevældens administration, hvor både befriende begavede, men også tydeligt psykotiske konger påtog sig lederskab.

Jeg vil vove den påstand, at vi har spillet os de organisatoriske fordele der ligger i at kunne skubbe public servants frem og tilbage af hænde. Inden for militæret kan de denne slags. Under 2. verdenskrig var man ikke bleg for at lade en general, som ikke magtede kæmpeansvaret, blive f.eks. oberst igen. I værste fald betød degradering i tyskernes regi tjeneste i en straffebataljon.

Det underliggende statement i en degradering er, at den degraderede repræsenterer en værdi. Brostrøm bliver næppe sendt ned i 2. eller 3. række, men det står til overvejelse, om hans eksempel i virkeligheden repræsenterer et organisatorisk fata flaw inden for offentlig administration? Vi har set lignende mangel på lederskab i forbindelse med Svend i Skat eller Britta i Socialstyrelsen, hvor graverende uregelmæssigheder ikke får konsekvenser på ledergangen. Under alle omstændigheder er Søren Brostrøm netop nu et af de mest interessante og spillevende personlige brands. Det er dansk-amerikanske Jeff Bezos, der har sagt, “your personal brand is what people say about you when you’re not in the room.” I Brostrøms tilfælde spænder omdømmet fra folk, der virkelig beundrer hans tiltalende og meget menneskelige stil, til folk, der tænker, at vi måske ikke havde været under lock-down, hvis han havde været mere fremme i skoene.

 KOMMENTAR FRA DIN BLOGGER:  Søren Brostrøm blev banket på plads under pressemødet i forgårs, hvor sundhedsministeren fortalte, at Sundhedsstyrelsen ikke i tide havde taget handling på WHO’s opfordring til at tage så mange virus-test som muligt. Nogle mente – blandt andet TV2’s kommentator Hans Engell – det var utidigt, at begynde at udgyde mistillid til Sundhedsstyrelsen og ikke mindst til hr. Brostrøm, når han nu var så populær og troværdig hos befolkningen. Alle skulle stå sammen uanset hvad, mente den tidligere konservative forsvars- og justitsminister og forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet. Hmmm … hvorfor forsvarer Engell denne Brostrøm?

Men de tæsk som hr. Brostrøm fik under pressemødet var formentlig tak for sidst. Lørdag 14. marts proklamerede sundhedsminister Magnus Heunicke, at Danmark ville lukke sine grænser for dem uden dansk pas. Den beslutning passede ikke hr. Brostrøm. Mindst to gange under dette pressemøde fortalte han for rullende kameraer, at det IKKE var en beslutning, der var vokset i hans have.

Tænke sig, at tale regeringens beslutning midt i mod – for åben skærm – i stedet for til at acceptere regeringens tiltag. I øvrigt indførte de fleste lande verden over få dage efter den samme grænselukning, så ideen var vel ikke så forkert endda.

For at citere direktør Uffe Just, JUST BRANDING international: ”Problemet med det offentlige Danmark på ledelsesniveau er det, at de er skide (undskyld sprogbruget) ligeglade. Ingen konsekvens og ingen drages til ansvar …

DE NØGNE CORONA-TAL FRA 25. MARTS:
[tal i parentes angiver indbyggerantallet]

Verden: 440.145 smittede, heraf er
19.749 døde og
111.942 meldt raske
STATUS: 308.454 er registreret syge lige nu [7.600.000.000]

Grønland: 5 smittede, 0 døde [56.171]

Færøerne: 132 smittede, 0 døde [49.290]

Finland: 800 smittede, 3 døde [5.513.000]

Australien: 2.431 smittede, 9 døde [24.600.000]

Indien: 606 smittede, 10 døde [1.400.000.000]

Norge: 2.971 smittede, 14 døde [5.368.000]

Egypten: 366 smittede, 19 døde [97.550.000]

Danmark: 1.724 smittede, 34 døde [5.603.000]

Sverige: 2.526 smittede, 44 døde [10.120.000]

Tyskland: 35.531 smittede, 181 døde [82.790.000]

Storbritannien: 8.227 smittede, 433 døde [66.440.000]

USA: 55.081 smittede, 784 døde [327.200.000]

Frankrig: 22.304 smittede, 1.100 døde [66.990.000]

Kina: 81.218 smittede, 3.281 døde [1.386.000.000]

Spanien: 47.610 smittede, 3.434 døde [46.660.000]

Italien: 69.176 smittede, 6.820 døde [60.480.000]