TRE BETTE NØK MED DEN STORE VIRKNING

INDKØBSVOGNE – NU MED EGEN GARAGE

DET TOG IKKE MANGE øjeblikke at få rejst det skur, som Dagli’Brugsen i Gudhjem for et par dage siden tog det første ’spadestik’ til. For det første var der ikke meget at bruge en spade til … og resten var præ-fabrikeret. Så nu har indkøbsvognene fået deres egen parkeringsplads sammen med alle de andre vogne, der besøger butikken. Foto©JørgenKoefoed.

BEDRE OG BEDRE DAG FOR DAG

DET ER IKKE SMÅTING, der er blevet forbedret i Scala Gudhjem i det år, der nu næsten er gået. Der er kommet et helt nyt lyd-anlæg. Der er kommet en ny, meget dynamisk hjemmeside til billetbestilling og -køb samt nu mulighed for selv at printe et gavekort ud. En stor del af de mest slidte sæder er blevet skiftet ud med nye, gamle ikke så slidte. Og som sidste skud på stammen, kom der i sidste uge et plakat-skab op ved siden af indgangsdøren. Før sad den aktuelle filmplakat på døren, nu har den fået sin egen plads – oven i købet med eget lysanlæg. Det er lavet af byens skibsbygger Niels Løvstad. Smukt ser det ud. Og hatten af for en utrolig aktiv, frivilligt arbejdende bestyrelse. Foto©JørgenKoefoed.

NY GAMMEL MUR

FERIEPARKEN mellem Gudhjem og Melsted har en meget flot ’grundmur’ af store granit-sten. Oven på eller lige ved siden har der i mange vokset sig en hæk stor og stærk. Så stor og stærk, at rødderne var begyndt at skubbe til stenene. Ved rettidig omhu har Ferieparkens bestyrelse besluttet at hive hækken op, vælte muren og bygge den op igen – inden den maste tre forbipasserende turister med deres hunde. Tag en kigger. Muren er næsten bygget op igen. Flot ser det ud. Tænke sig, at der er stadig nogen, som behersker dén kunst. Hækken kommer ikke tilbage, men erstattes af en ’mur’ af efeu. Foto©JørgenKoefoed.