VERDENSKENDT KÄNDIS SPISER HOS PANDEKAGEMANDEN

To meget kendte kändisser: Gustav og Caroline. Foto©Pandekagehuset.

NETOP NU – klokken 19:50 – sidder det danske tennis-ikon Caroline Wozniacki og spiser pandekager hos Pandekagemanden i hans Pandekagehus i Gudhjem. Hendes mand David Lee kommer først til Bornholm om et par dage, så hun  indtog sin pandekage sammen med sine forældre, Anna og Piotr. De agter at være på øen i seks dage.

Caroline er fra Odense, så det er jo ikke så mærkeligt, at hun netop vælger at indtage sin middag her. Pandekagehuset er jo Bornholms Fynske Ambassade.

Caroline mand er den 37-årige David Lee. Han er amerikaner og forhenværende basketballspiller, hvis seneste kontrakt for San Antonio Spurs i NBA udløb i sommeren 2017. I november samme år meddelte Lee, at han stoppede karrieren.

Bloggen nænnede ikke at forstyrre den verdenskendte kändis med et kamera – dem har hun sikkert fået rigeligt af i sit 29-årige liv, men begivenheden blev foreviget takket været Pandekagemandens mobil.

Og det er ganske vist!

Den er god nok: Den Fynske Ambassade er placeret her i Gudhjem hos Gustav den Første. Foto©JørgenKoefoed.