Stemningen på Provianten var på kogepunktet – og nogen gange over. Foto©JørgenKoefoed.

ALDRIG HAR DER været så mange mennesker i Gudhjem på sådan en 28. december-dag og -aften.

I GUDHJEM KIRKE

Det startede klokken 11:00 i Gudhjem Kirke, hvor den kendte glaspuster Pete Hunner skulle bisættes ved Gudhjems tidligere præst Marianne Ring. Han døde 16. december 70 år gammel. De sidste år tilbragte han på plejehjem med sin Alzheimer. Han var en meget sød mand og en meget dygtig glaspuster, og havde på den måde mange kontakter – både her på øen og ovre. I hvert fald, da Din Blogger ankom til kirken 10 minutter før tid, var kirkerummet propfyldt – også oppe på balkonen. Der stod seks mennesker i våbenhuset og flere kom til. Der var ikke andet for, at man måtte tage hjem uden at kunne deltage i mindehøjtideligheden.

PÅ PROVIANTEN

Klokken 20:00 afgav Byens Boy Band sit første trut i trompeten. Der var koncert på Provianten med det extrem populære drengeband. Her var der også så fyldt med tilskuere, at en halv snes måtte drikke øl og høre musikken udenfor.

Stemningen var overdøvende. Glæde og kærlighed bevægede sig rundt i det lille lokale, som en anden overophedet Golfstrøm. Viceborgmesteren har aldrig sunget bedre og mere kraftfuldt denne aften. Orkestrets konferencier og banjo-spiller og saxofon-karinetisk– Erik Høst – piskede stemningen op med sine lune og muntre og alenlange introduktioner. Der opstod en eufori, der bredte sig fra smilebånd til smilebånd, fra hjerte til hjerte. Stemningen fik bogstaveligt loftet til at lette. Og den blev ikke mindre, da den omdelte sang PÅ PROVIANTEN, gik viralt fra de nedgravede kloakrør til den øverste sten i skorstenspiben. Den var skrevet af keyboard-spilleren Leslie, og var en kæmpe hyldest til Maria & Thomas, der gennem omkring ti år har formået at gøre deres spisehus og café til et fantastisk samlingspunkt for byens og omegnens borgere med blandt andet fællesspisning og søndagsjazz. Dog var sangen også en reminder om, at parret for to år siden satte stedet til salg. Det fik mange til at fælde en tåre eller tre.

På et tidspunkt omdannedes Byens Boy Band sig til et Big Band, da tandlægen fra Serpentinervejen Micheal Andersen og Søren Høst blæste deres saxofoner og Lea Backhausen sin trompet. Her får sidstnævnte en krammer af viceborgmesterens datter Vigga, som tak for gode trut. Foto©JørgenKoefoed.

PÅ PROVIANTEN
Nu er vi samlet her igen, nogen er gæst, andre ven.
Vi elsker allesammen Provianten.
Visse har ikk’ så langt at gå, Thomas bor faktisk ovenpå.
Andre er helt fra Udkantsdanmarks-kanten.
Men det kan faktisk snart vær’ slut, og så må vi pakk’ vor’s habengut …
på Provianten.
Hold kæft det har været skidesjovt, en skid på og uden at det var flovt.
Altid musik og fest på havnekanten.
Men hvis nu det her er sidste gang, så tag og syng’ med på denne sang
for vi elsker allesammen Provianten.

No’en går i kirke som forkyndt og så ned til Thomas’ julepynt
for nu er det juletid på Provianten.
Maria, der’ ikk’ så meget at si’, du står jo for alt vi godt ka’ li’
og god mad og knald på anti-oxidanten.
I skabte et godt forsamlingshjem med rummeligt fællesskab for dem …
på Provianten.
I morgen kan “lortet” være solgt, og så bli’r her fand’me trist og koldt
på Provianten.
Maria og Thomas tag afsted, i hjertet hvor end, så ta’r vi med.
Og så kan I leve godt på flaskepanten.
Og hvis nu det her var sidste gang, så fik I trods alt en lille sang.
For vi elsker allesammen Provianten.
Ja, vi elsker allesammen Provianten.
Og nu skåler alle her på Provianten.

Marias kommentar efter sangen: “Jeg bryder mig normalt ikke om citationstegn. Men her ved “lortet” var jeg glad for dem.